65-Ferie | Sølvgade 15-17 1307 K | 33 14 65 66
Du er her: Forside Vinter Europa Holland Nytårskrydstogt i Holland
Handlinger tilknyttet webside

Holland

Tilbage til oversigt

Nytårskrydstogt i Holland

Krydstogt - 6 dage

Tag med på et festligt nytårskrydstogt og oplev noget af det bedste i Holland.

Denne rejse har haft sidste afgang i 2011. Rejsen vil igen være at finde i vinterkatalog 2012-2013, der udkommer august 2012.

Vi besøger de dejlige byer Arnhem, Utrecht og Volendam. Nytårsaften er vi i Amsterdam, der er en af Europas mest charmerende storbyer. Den 4-stjernede danske bus følger os på hele rejsen.

MS Normandie*** er et hollandskejet skib med plads til 100 passagerer. Kahytterne ligger på promenadedæk og hoveddæk. Alle kahytter er udvendige med to senge og har store vinduer (trækrude på promenadedæk, men kan ikke åbnes på hoveddækket). Individuel aircondition, badeværelse med brus, tv, telefon og føntørrer. Nydelig restaurant og lounge med bar. Stort soldæk. Ingen elevator, men kørestolslift til restauranten. Det er tilladt at ryge på soldækket. Morgemadsbuffet. 2 retter til frokost (eller buffet), 3-retters middag. Rimelige priser på drikkevarer om bord. Gratis isvand til hovedmåltiderne. Kaffe eller te efter frokost og middag.

1. dag: Danmark - Holland

Med bus fra Danmark gennem Tyskland til Arnhem. Byen ligger, hvor Ljsselfloden løber ind i Rhinen. Velkomstdrink inden middagen i skibets restaurant.

2. dag: Arnhem - Utrecht

Formiddagen tilbringes i Arnhem med en kort byrundtur, hvor vi ser den genopbyggede bro ved Arnhem. Den gamle bydel med Groote Kert indtages til fods. Tid til shopping. Det er en by med mange designerbutikker og moderne caféer. Frokost om bord og afsejling mod Utrecht. Under sejladsen serveres eftermiddagskaffe med kage.

3. dag: Utrecht - Amsterdam

Vi tager på byvandring i Utrecht, der er en meget hyggelig by. Der er Hollands største universitetsby, og de studerende giver byen en ungdommelig atmosfære. Her finder vi en jungle af hyggelige caféer, der ligger langs byens hovedkanal Oudegracht. Vi skal se domkirken Domkerk, som har Hollands højeste kirketårn. Oppe fra tårnet har man et vidunderligt panorama over Utrecht. Efter frokost fortsætter vi sejladsen mod Amsterdam.

4. dag: Amsterdam

Efter morgenmaden indtager vi Amsterdam. Vi starter turen med en kanalrundfart i havnen, ad snævre kanaler og langs de mange smukke gavlhuse. På denne idylliske måde får man det allerbedste indtryk af Amsterdam. Efter kanalrundfarten vil der være tid på egen hånd. Vi anbefaler et besøg på et de berømte museer: Rijksmuseum, van Gogh Museet eller Museum for moderne kunst. Nytårsaften serveres en speciel nytårsmenu inklusive skibets vin ad libitum under middagen. Dans til levende musik. Nyd nytårsaftens flotte fyrværkeri fra skibets soldæk (hvis vejret tillader det) med “champagne” og kransekage.

5. dag: Amsterdam - Volendam

Morgenmad og frokost er slået sammen til en stor nytårsbrunch. Vi sejler nordpå til den idylliske fiskerlandsby Volendam. Byen er fuld af små fiskerhuse, kanaler og et hyggeligt havnemiljø. Vi går en tur i byen. Eftermiddagskaffe med diverse sandwich om bord. Afskedsmiddag på skibet.

6. dag:

Efter tidlig morgenmad kører vi retur til Danmark. frokost i Nordtyskland.

 
Med i prisen
  • 4 x morgenmad
  • 5 x frokost
  • 1 x brunch (1. januar)
  • 3 x middag
  • 1 x gallamiddag
  • 1 x nytårsmenu inklusive skibets vin ad libitum,
  • “Champagne” og kransekage
  • Velkomstdrink
  • Levende musik i salonen nytårsaften
  • Alle passager- og havneudgifter
  • Kanalrundfart i Amsterdam
  • Drikkepenge til skibet
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
  • Alle priser er inklusive moms
Bemærkninger
Der tages forbehold for vejrlig, der kan medføre ændringer i sejladsen.