65-Ferie | Sølvgade 15-17 1307 K | 33 14 65 66
Du er her: Forside Sommer Europa Ukraine Kiev - Sevastopol - Odessa
Handlinger tilknyttet webside

Ukraine

Tilbage til oversigt

Kiev - Sevastopol - Odessa

Krydstogt - 12 dage

Den 2.285 km lange Dneprflod er ikke blot en færdselsvej men rummer også Ukraines historie.

1000 km afslappet sejlads på Dneprfloden og 500 km i Sortehavet. På afrejsen 17/9 er der opera- og balletforestillinger.

Ukraine kæmper stadig for at finde sig selv i det nye Europa. Man skal genoplive og etablere sit eget sprog, litteratur og kultur. Naturen kan man ikke tag fra dem. Vi ser steppeområder, bjerge, skove og pragtfulde kyststrækninger ved Sortehavet. Ukraine er et dejligt land at rejse i. Vi lægger til i centrum af de fleste byer og har god tid til at nyde stemningen og de generelt lave priser i land

MS Dnieper Princess har plads til 250 passagerer fordelt på 4 dæk. Alle kahytter er udvendige med vindue eller koøje (på 1. dæk) og ligger over vandlinjen. Lille badeværelse. Soldæk med borde, stole og parasoller. Røgfri restaurant, souvenirkiosk og 3 barer. Aircondition overalt. Hyggelig og afslappende atmosfære om bord. De fleste steder lægger vi til tæt på bykernen.

1. dag:

Afrejse fra København med Czech Airlines via Prag til Ukraines hovedstad, Kiev. Skibet ligger ved kaj ved Dneprfloden. 17/9: Opera- og balletafgang Kievs er en af Europas bedste og Odessa en af Europas smukkeste operaer. Sæsonen begynder i september, og vi har derfor mulighed for at byde indenfor til nogle spændende oplevelser. Vi kender først programmet et par måneder før afrejse, men vil finde de bedst mulige forestillinger på de dage, vi er i Kiev og Odessa og så vidt muligt en opera og en ballet.

2. dag: Kiev

Den over 1000 år gamle by har rejst sig af ruinerne efter 2. verdenskrig og er smukkere end nogensinde. Byen præges af grønne parker og kønne bygninger. På byrundturen besøger vi den storslåede Sophiakatedral, der er udsmykket med fornemme ikoner, mosaikker og kalkmalerier. Vi fornemmer storbyatmosfæren på køreturen ud til krigsmindeparken med det gigantiske monument, Ukraines Moder. Herfra er der en fantastisk udsigt over Dneprfloden. Eftermiddagen til fri disposition.

3. dag: Kiev

Besøg i det fantastiske Kiev-Perchersk Lavra hulekloster grundlagt i 1051. En lille gruppe munke boede i de dybe grotter, men stedet tiltrak hurtigt mange ambitiøse munke, lærde mænd m.fl. Indtægterne voksede, og man opførte de store kirker og klostret, som i dag er Kievs kulturelle centrum. Der er mørkt og trangt i de underjordiske huler, og de sidste 200 meter går ned ad bakke med toppede brosten. Tid på egen hånd i centrum.

4. dag: Kanjev

Vi besøger den ukrainske nationaldigter Taras Sjevtjenkos gravsted og museum højt over floden. Et betagende og stemningsfuldt område. Sjevtjenko var i 1800-tallet den samlende kraft for skabelsen af den ukrainske nationalfølelse. Der er for nylig opført et mindesmærke for Sjevtjenko i Østre Anlæg. Nyd den fantastiske udsigt over Dnepr og den smukke natur.

5. dag: Landsbybesøg

Fra Krementjug køres en spændende busudflugt til en lokal landsby. Rundvisning i landsbyen, hvor vi ser en skole. Besøg i private hjem, hvor der til frokost serveres hjemmelavede specialiteter inkl. drikkevarer.

6. dag: Zaporozje og kosakshow

Ankomst til kosakbyen Zaporozje. Kosakkerne anses for at være flygtninge fra det sydlige Rusland og er kendt som dygtige ryttere, barske krigere og for deres sang, dans og sværdteknik. Her holdes traditionerne stadig i hævd. På øen Hortitsa på det lokalhistoriske museum hører vi om kosakkernes liv. Festligt udendørs kosakshow.

7. dag: Herson

Byen Herson ligger i Dneprflodens delta. I mindre både sejles ud i flodens smukke delta til en lille fiskerlandsby på øen Belogrudov – en af deltaets ca. 200 øer. Vi hører om livet på landet og nyder en frokost serveret i private haver.

8. dag: Sevastopol

Langs Sortehavskysten sejles til Sevastopol på halvøen Krim. Her liggger Ruslands Sortehavsflåde. Flådehavnen har gennem århundreder sat sit præg på byen og været årsag til byens dramatiske historie. Her huserede Florence Nightingale og Lev Tolstoj under Krimkrigen (1854-56). På byrundturen ser vi verdens største panoramabillede, der skildrer krimkrigens rædsler. Det berømte maleri er 14 meter højt, 115 meter i omkreds og dækker 1.610 m2. Eftermiddagen er til fri disposition. Om aftenen tilbydes et festligt show med Sortehavsflådens ensemble i Sevastopols kulturhus (bestilles og betales om bord og koster ca. 30 euro).

9. dag: Heldagsudflugt med bus til Jalta

Flot busudflugt langs kysten til den berømte kurby Jalta. De mange solskinstimer og de flotte strande betød, at Jalta var en eksklusiv ferieby for den russiske adel og senere for sovjettoppen. Plataner, nerier, laurbærtræer og høje cypresser pryder gaderne langs kysten. Det fortryllende lille slot Svalereden, som er bygget på en klippe hænger næsten ud over havet. På byrundturen besøges zarfamiliens sommerresidens, Livadiaslottet, hvor Jaltakonferencen mellem Stalin, Churchill og Roosevelt fandt sted i 1945. Slottet er bygget i 1913 i italiensk renæssancestil og rummer et utal af overdådige værelser. På busturen passerer vi Djulbér, hvor den enkekejserinde Dagmar boede, inden hun i 1919 forlod Rusland. Vi kan ligeledes fra bussen se Gorbatjovs datja, som i dag ejes af Ukraines regering. Madpakke med fra skibet. Med bus retur til Sevastopol. Om aftenen byder kaptajnen på gallamiddag.

10. dag: Odessa

Ankomst til by Odessa - Sortehavets perle. En livlig by med flotte boulevarder, træer, skyggefulde pladser, spændende butikker og caféer. Byen blev grundlagt af Katarina den Store i 1794. Skibet lægger til tæt på centrum neden for den berømte 142 meter lange Potjemkintrappe. Trappen spillede en vigtig rolle i Sergej Eisensteins stumfilm fra 1925 om oprøret på panserkrydseren Potjemkin. På byrundturen passeres rådhuset, det berømte opera- og ballethus samt den smukke havnepromenade. Afgang 17/9: Vi ser en forestilling i operahuset enten i dag eller i morgen. Program følger et par måneder før afrejse

11. dag: Odessa

Hold hele dagen fri eller deltag i en ekstraudflugt. Ekstraudflugt: Med bus til Katakomberne i Katovsky. Her gravede modstandsbevægelsen lange, underjordiske korridorer. Der blev indrettet hovedkvarter, hospital, trykkeri og opholdsrum. Et ganske interessant besøg. (Bestilles og betales ombord og koster 25-30 euro)

12. dag:

Afrejse med Czech Airlines via Prag til København.

 
Med i prisen
  • Fly København-Ukraine t/r
  • Skatter og afgifter p.t. kr. ,-
  • Transfers
  • 11 nætter på MS Dnieper Princess
  • 11 x morgenmad
  • 9 x frokost
  • 1 x madpakke
  • 11 x middag
  • Sophiakatedralen i Kiev
  • Kiev-Perchersk Lavra hulekloster
  • Besøg i landsby med frokost i private haver
  • Dnjeprs delta med frokost i fiskerlandsby
  • Kosakopvisning i Zaporozje
  • Sevastopol på halvøen Krim
  • Livadiaslottet hvor Jaltakonferencen afholdtes
  • Sortehavets perle - Odessa
  • Daglig skibsavis på dansk
  • Læge medfølger på togtet
  • Drikkepenge til skibets personale lokalguider og chauffører
  • Rejseleder på hele rejsen
  • Alle priser er inklusive moms
Priser & fakta
26/8 - 2012 12.990,- Bestil
17/9 - 2012 13.990,- Bestil
Tillæg pr. person
2-sengskahyt dæk 2 1.000,-
2-sengskahyt dæk 3 1.400,-
2-sengskahyt dæk 4 1.800,-
Juniorsuite dæk 3 2.600,-
Enekahyt dæk 3 3.700,-
Enekahyt dæk 4 4.100,-
Afbestillingsforsikring 590,-
Bemærkninger
Afrejsen den 17/9 2012 er en opera- og balletrejse. Forbehold for støj under landgang og ombordstigning.