65-Ferie | Sølvgade 15-17 1307 K | 33 14 65 66
Du er her: Forside Sommer Europa Tyskland Krydstogt på Rhinen
Handlinger tilknyttet webside

Tyskland

Tilbage til oversigt

Krydstogt på Rhinen

Krydstogt - 8 dage

Sejlads på den romantiske Rhin, der har en floddal så smuk og betagende, at alle bør unde sig selv et besøg eller flere.

Vi sejler på den smukkeste strækning, der starter i Bonn og går sydpå. Denne strækning ved Rhinen er også på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Ophold i Rüdesheim, Speyer, Strasbourg og Bonn. Mange fantastiske oplevelser venter på dette flodkrydstogt.

Alle udflugter er inkluderet og køres i 4-stjernede danske busser, som følger os hele vejen.

MS Normandie***: Hollandskejet skib med plads til 100 passagerer. Kahytterne ligger på promenadedæk og hoveddæk. Alle kahytter er udvendige med to senge og har store vinduer (trækrude på promenadedæk, men kan ikke åbnes på hoveddækket). Individuel aircondition, badeværelse med brus, tv, telefon og føntørrer. Nydelig restaurant og lounge med bar. Stort soldæk. Ingen elevator, men kørestolslift til restauranten. Det er tilladt at ryge på soldækket. Morgenmadsbuffet. 2 retter til frokost (eller buffet), 3-retters middag. Rimelige priser på drikkevarer om bord. Gratis isvand til hovedmåltiderne. Kaffe eller te efter frokost og middag.

1. dag:

Med bus gennem Tyskland til Bonn. Indskibning. Derefter velkomstcocktail, middag og afsejling.

2. dag: Den romantiske Rhin og Rüdesheim

I løbet af dagen sejler vi stille og roligt op ad Rhinen. Efter Koblenz kaldes strækningen “Den romantiske Rhin” med grønne vinmarker, middelalderborge og vinbyer. Her i den fortryllende Mittelrheintal – optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv – hvor Rhinen bugter sig gennem Hunsrück og Taunus, hæver den verdenskendte Loreleyklippe sig højt over landskabet. Den snævre dal, den brusende strøm og det hemmelighedsfulde ekko har vel givet næring til sagnet om den blonde pige på klippen. Med bedårende sang og hemmelighedsfuld skønhed lokkede hun i fordums tid skibsførerne på Rhinen i fordærv. Midt på eftermiddagen lægger vi til i den livlige vinby Rüdesheim. Bussen kører op til Niederwald-Denkmal over byen. God tid til at nyde den fornøjelige stemning i bl.a. Drosselgasse. Skibet bliver liggende hele aftenen.

3. dag: Domkirkebyen Speyer

Tidlig afsejling. Nyd formiddagens sejlads fra soldækket. Efter frokost lægger vi til i den gamle kongeby Speyer. Slentretur med rejselederen, som bl.a. viser den imponerende domkirke - en af de mest betydningsfulde bygningsværker i Tyskland. Også om aftenen er Speyer en dejlig by at besøge.

4. dag: Strasbourg

Vi fortsætter mod syd. Lige efter frokost når vi til Strasbourg. Rundtur med bus forbi Europaparlamentet til det maleriske kvarter La Petite France. Her er der tid på egen hånd, inden vi returnerer til skibet. Skibet kan ikke lægge til i centrum, men en taxa er ikke dyr, hvis man ønsker at tage tilbage på egen hånd.

5. dag: Schwarzwald og Heidelberg

Det går atter mod nord. Vi sejler med strømmen gennem Schwarzwald til Mannheim. Inkluderet busudflugt til den gamle studenterby Heidelberg. Mulighed for slotsbesøg og shopping i den imponerende gågade. Underholdning på skibet.

6. dag: Mainz og Riesling

Vi passerer Lutherbyen Worms og lægger ved middagstid til i Mainz’ centrum. Busudflugt ad den smukke vinvej Rheingauer Rieslingstrasse forbi Schloss Johannisberg til Assmannshausen. Med lokalfærge krydser vi Rhinen og kører retur til skibet. Aften i Mainz. Kaptajnens gallamiddag serveres om bord.

7. dag: Bonn

Hele dagen kan vi nyde Den romantiske Rhin. Var der noget, du ikke fik øje på, da vi sejlede op ad floden? Vi ankommer til Bonn midt på eftermiddagen. På en lille byrundtur lærer vi den dejlige by nærmere at kende. Beethoven blev født her, og Bonn var Tysklands hovedstad indtil den flyttede til Berlin efter genforeningen.

8. dag:

Efter morgenmaden kører bussen retur til Danmark. Frokost i Nordtyskland.

 
Med i prisen
  • 7 x morgenmad
  • 8 x frokost
  • 6 x middag
  • 1 x gallamiddag
  • Velkomstcocktail med kanapé
  • 7 overnatninger på krydstogtskibet
  • Besøg i Heidelberg
  • Den tyske Rieslingvej
  • Rundtur i Bonn, Speyer og Strasbourg
  • Rüdesheim og Drosselgasse
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Drikkepenge til skibet
  • Rejseleder på hele rejsen
  • Alle priser er inklusive moms
Priser & fakta
16/6 - 2012 9.325,- Bestil
21/7 - 2012 9.325,- Bestil
25/8 - 2012 9.325,- Bestil
1/9 - 2012 9.325,- Bestil
Tillæg pr. person
Dobbeltkahyt promenadedæk 1.000,-
Enekahyt hoveddæk 2.600,-
Afbestillingsforsikring 465,-
Rute 2 og opsamlingsruterne 4, 5, 6 og 7.
Bemærkninger
Vi tager forbehold for slusepassager, som kan betyde ændringer i udflugtsprogrammet.