Skotland og Orkneyøerne
Flyrejse - 8 dage
At besøge Skotland er som at deltage i en fantastisk naturfilm, hvor det hele er tilsat en spændende historie.
I Skotland afløses stejle bjerge, dybe dale, søer og øde, barsk natur af små idylliske landsbyer. Landets lunefulde skift mellem lys og skygge, solskin og regn kan opleves flere gange på en enkelt dag. Skotterne er venlige og humørfyldte mennesker, der fastholder deres egen stærke identitet. Klanernes farverige tartans og sækkepiberne er en vigtig del af skotternes livskraftige folklore.