Spaniens Sølvrute
Flyrejse - 10 dage
Spansk elegance i Sevilla, Mérida, Salamanca, Ávila, Madrid og Córdoba samt togtur med AVE.
Spanien er et af Europas mest betydningsfulde kulturlande og har spillet en central rolle for hele verdens udvikling. Den 800 km lange Sølvrute, “Ruta de la Plata”, fra Sevilla til Gijón forbinder Den Iberiske Halvø fra syd til nord. Kulturvejen blev brugt af romerske soldater, fungerede som handelsvej og blev en alternativ pilgrimsrute til Santiago de Compostela. På denne rejse opleves nogle af Spaniens mest storslåede byer med arkitektur og historie i verdensklasse.