65-Ferie | Sølvgade 15-17 1307 K | 33 14 65 66
Du er her: Forside Sommer Europa Spanien Barcelona og Mallorca
Handlinger tilknyttet webside

Spanien

Tilbage til oversigt

Barcelona og Mallorca

Flyrejse - 10 dage

Barcelonas kulturperler og arkitektoniske mesterværker kombineret med den smukke middelhavsø, Mallorca.

Cataloniens smukke hovedstad, Barcelona, er Spaniens næststørste by. Oplev Barcelonas store udbud af seværdigheder med enestående arkitektur, design og malerkunst. Barcelona er en elegant og harmonisk by med præg af fornem borgerlighed. Svulmende facader stråler i deres gamle pragt side om side med bygninger af glas og stål. Listen over verdensberømte spanske kunstnere er alenlang, men sjældent har en enkelt person præget en storby så markant som den revolutionære kunstner Antoni Gaudí (1852-1926).

Ferieøen Mallorca er centrum i den lille øgruppe Balearerne. Mallorca er kendt og elsket af mange besøgende og er igen et yndet rejsemål. Vidtstrakte landskaber, forrevne bjerge, betagende kyster, turkisblåt hav, sandstrande, duftende pinje- og mandeltræer, appelsinlunde, vingårde, farverige markeder, gode restauranter og international atmosfære. 220 solskinsdage om året og en gennemsnitstemperatur på 20 grader. Tag på vandreture, slap af med en bog og nyd livet på de lokale caféer under varmere himmelstrøg.

Hotel Catalonia Atenas****, Avda. Meridiana, 151, ES-08026 Barcelona. Dejligt hotel nær La Sagrada Família med swimmingpool og solterrasse på taget. Restaurant og bar. Velindrettede værelser med bad, toilet, hårtørrer, aircondition, tv, sikkerhedsboks og internet. Hotel Marina***, Paseo La Playa, s/n - Platja d’En Repic, ES-07108 Puerto de Sóller. Nyrenoveret hotel med spa, swimmingpool, terrasse, restaurant, bar og lounge. Uensartede værelser med bad, toilet, aircondition, sikkerhedsboks og udsigt mod bjergene. Dobbeltværelse med havudsigt mod tillæg. Hotellet ligger i bugten direkte ud mod havet - kun en promenade adskiller hotellet fra stranden. Sporvogne kører gennem appelsinlunde til hovedbyen Sollér. Mulighed for køb af vandreture på hotellet.

1. dag: Barcelona

Om morgenen afrejse fra København med Norwegian til Barcelona. På byrundturen opleves Barcelonas sjæl på den livlige La Rambla - byens kendte boulevard mellem Placa de Catalunya og havnen. Skyggefulde træer, fortovscaféer, blomstersælgere og gadeartister. Arkitekten Gaudís ufuldendte kirke, La Sagrada Família, blev påbegyndt i 1883, og forventes først færdig i år 2020. Kirken, der er fredet af UNESCO, er Barcelonas vartegn. Det ligner et eventyrslot med spir og fantasiblomster. Monumentet af søhelten Columbus står på det sted, hvor han blev modtaget af det spanske kongepar i 1493 efter sin første rejse til Den Nye Verden. 3 nætter på hotel i centrum.

2. dag: Barcelona

Til fods gennem det gotiske kvarters snævre gyder med prægtige middelalderbygninger. Midt i bydelen rager domkirkens skarpslebne silhouet i vejret. I nogle af de fineste bygninger findes Picassomuseet. Vi ser den enestående samling af Pablo Picassos (1881-1973 ) værker.

3. dag: Fridag

4. dag: Barcelona og Mallorca

Vi besøger en af Gaudís vigtigste bygninger, Casa Batlló, der er fredet af UNESCO. En enestående sammensætning af mursten, jern, keramik og træ. Fantastiske skorstene, farverige kakler, smukke søjler, buede mure, stuklofte, vinduer med glasmalerier, som giver maksimalt dagslys. Et aktitektonisk vidunder! Først på aftenen afrejse med Air Berlin til Palma de Mallorca. Med bus til nordvestkysten til Puerto de Sóller, hvor vi bor 6 nætter.

5. dag: Fridag

6. dag: Fridag

Ekstra udflugt: Palma de Mallorca og Valldemossa inkl. frokost. Vi kører forbi slottet Bellver til øgruppens største by, Palma de Mallorca. Her indgår gammel værdighed harmonisk med moderne stilarter. Fredfyldte indre gårde, adelspalæer, kirker, fortovscaféer, skyggefulde arkader, butikker og gallerier. Vi besøger den majestætiske domkirke, der knejser ud mod havet. Den imponerende hovedportal og de smukke, slanke indvendige søjler er et mesterværk. Spadseretur gennem den gamle bydel bag de massive rester af bymuren. I den fortryllende bjerglandsby Valldemossa ligger husene med blomstrende haver på klippeterrasserne. Den gamle bykerne med stejle gader er meget velbevaret. Vi besøger det berømte karteuserkloster, der fungerede som kloster indtil 1835. Komponisten Chopin har bl.a. opholdt sig en tid på klostret. Flot køretur via bjergbyen Deià tilbage til hotellet. Udflugten bestilles sammen med rejsen. Pris pr. person kr. 750,-.

7. - 9. dag: Fridage

10. dag:

Om aftenen med fly fra Mallorca til København. På hjemrejsen den 28/4 og 1/9 2012 flyves der med SAS og på hjemrejsen 20/10 2012 flyves der med med Air Berlin.

 
Med i prisen
  • Fly København-Spanien t/r
  • Skatter og afgifter p.t. kr. 619,-
  • 3 nætter i Barcelona på Hotel Catalonia Atenas****
  • 6 nætter på Mallorca på Hotel Marina***
  • 9 x morgenmad
  • 2 x frokost (2. og 4. dag)
  • 3 x middag (1. 5. og 9. dag)
  • Transfers
  • Barcelonas domkirke
  • Picassomuseet
  • Gaudís Casa Battló
  • Drikkepenge
  • Rejseleder på hele rejsen
  • Alle priser er inklusive moms
Priser & fakta
23/8 - 2012 9.875,- Bestil
11/10 - 2012 9.875,- Bestil
Tillæg pr. person
Eneværelse 1.675,-
Dobbeltværelse m/havudsigt 275,-
Afbestillingsforsikring 395,-
Flytillæg (obl. på rejsen 11/10 2012) 240,-