65-Ferie | Sølvgade 15-17 1307 K | 33 14 65 66
Du er her: Forside Sommer Europa Portugal Douro
Handlinger tilknyttet webside

Portugal

Tilbage til oversigt

Douro

Krydstogt - 9 dage

Krydstogt gennem Europas smukkeste vinområde kombineret med ophold i Lissabon.

Det smukke Portugal var engang centrum for verdens største kolonirige. Indtægterne fra kolonierne var det økonomiske fundament for den utrolige ekstravagance, som man i dag kan se utallige eksempler på i Lissabon og i portvinens hjemby Porto. Den 900 km lange Douroflod udspringer i Spanien og strømmer mod vest gennem Portugal til Porto ved Atlanterhavet. “Den gyldne flod” slynger sig gennem et smukt landskab med dybt skårne slugter omgivet af terrasser med tusindvis af vinmarker. Druerne dyrkes langs floden. Landskabet er formet af endeløse vinmarker og quintas (vingårde), hvor vinmarkernes druer forvandles til portvin.

Hotel Olissippo Marquês de Sá****, Av. Miguel Bombarda, 130, PT-1050-167 Lissabon. Nyrenoveret centraltbeliggende hotel tæt på Gulbenkian Museet og indkøbscentret “El Corte Inglês”. Bar og restaurant. Alle værelser med bad, toilet, føntørrer, aircondition, minibar, tv, radio, telefon og sikkerhedsboks. Få minutters gang til metrostationen São Sebastião.

MS Infante Don Henrique (Henrik Søfareren: Franskejet skib bygget i 2003 med plads til 142 passagerer. Udvendige kahytter fordelt på 3 dæk med panoramavinduer (på hoveddæk kan vinduerne ikke åbnes). Brusebad/toilet, føntørrer, sikkerhedsboks, tv (mod mindre depositum) og radio. Salon med bar og rygeafdeling, butik, stort soldæk med dækstole. Restaurant. Morgenmadsbuffet. Til frokost og middag serveres minimum 3 retter. Det er tilladt at ryge på skibets soldæk. Elevator (ikke til soldæk). Aircondition overalt.

1. dag: Lissabon

Afrejse fra København med TAP til Lissabon. 2 nætter på hotel Olissippo Marquês de Sá. Middag på hotellet.

2. dag: Queluz

Vi starter dagen med en vandretur i det maleriske kvarter Alfama - en labyrint af stejle gader og trapper. Herefter kører vi til det pragtfulde rosafarvede Palácio da Queluz, der er Portugals svar på Versailles. Rokokopaladset blev bygget til kong Dom Pedro. Datidens smag afspejles i paladsets tronsal og musiksalon. Tidlig frokost inkl. drikkevarer i det gamle slotskøkken Cozinha Velha, der fungerer som restaurant. Vi kører tilbage til Lissabon, hvor vi tager med elevator op til det højtliggende kvarter Bairro Alto. Spadseretur gennem snævre gyder forbi gamle huse med smedejernsbalkoner. Resten af eftermiddagen til fri disposition. Middag inkl. drikkevarer på lokal restaurant.

3. dag: Lissabon - Porto

Lissabons særlige atmosfære med sporvogne, caféer og kakkelsmykkede huse opleves på byrundturen. Bydelen Belém rummer mange minder fra portugisernes bedrifter på verdenshavene. Vi ser Jerónimosklostret, der er bygget til ære for Vasco da Gama. Byens vartegn, Belémtårnet, ligger som en fæstning i floden. Henrik Søfarens monument er udformet som stævnen på en karavel. Forbi den iøjnefaldende bygning Casa dos Bicos med den ejendommelige facade beklædt med rhombesten. Frokost på egen hånd. Om eftermiddagen flyves til Portugals næststørste by, Porto, hvorfra krydstogtet starter.

4. dag: Porto

Om formiddagen byrundtur i Porto, hvor vi besøger den smukke børsbygning São Franciscokirken og slutter med vinsmagning. Det sker i et af de 60 portvinshuse ved Vila Nova de Gaia, hvor det meste af verdens portvin lagres og blandes. Efter frokost forlades Porto, og vi sejler til Régua. Undervejs passeres sluserne Crestuma og Carrapatelo (den højeste i Europa på 35 meter).

5. dag: Vila Real

Besøg i den hyggelige by Vila Real, hvor der i sin tid boede mange adelsfamilier. Over indgangsdørene i den gamle bydel findes stadig den oprindelige ejers våbenskjold. Vila Real er knudepunkt for den øvre del af Douro. Området er kendt for sine fremragende vine. Uden for byen ligger den verdensberømte vingård Solar de Mateus med den overdådige barokfacade. Spadseretur gennem vingårdens fornemt anlagte park. Vi går om bord igen i Pinhão. Vi sejler forbi forbi de stejle vinmarker, der dækker Douroflodens breder - portvinslandets flotteste område. Terrasserne er op til 700 meter høje. Gennem sluserne Valeria og Pocinho til Barca d’Alva. Flamencoaften om bord.

6. dag: Vega de Teron

Hold dagen fri, nyd en afslappet dag om bord. Skibet flytter sig til Vega de Teron. Ekstraudflugt: Man kan vælge at deltage i skibets heldagsudflugt med bus til den maleriske by Salamanca (købes om bord til ca. 60 euro). På turen får man et godt indtryk af den spanske højslette. Byen er fredet af UNESCO. Gennem mere end 400 år var byen sæde for et af Europas mest berømte og højest ansete universiteter. Til fods forbi Plaza Mayors elegante arkader, gyldne buer, yndefulde paladser, kirker og huse med kønne udskæringer. En by med en næsten drømmeagtig atmosfære. Vi går om bord i Vega de Teron.

7. dag: Ferradosa

Gennem sluserne Pocinho og Valeria til Ferradosa. Udflugt ud i Ferradosas vinmarker. Besøg i en Quinta, hvor vi skal smage nogle af de skønne vine. I Pinhão er der mulighed for at besøge den kakkelsmykkede banegård. Om aftenen inviterer kaptajnen på gallamiddag.

8. dag: Lamego · Fridag

Ekstraudflugt: Udflugt til Lamego, der er kendt for pilgrimskirken Nossa Senhora dos Remédios. Springvand, statuer og pavilloner dekorerer den pragtfulde baroktrappe, som fører op til kirken. Pris ca. 25 euro. Om aftenen ankomst til Porto.

9. dag:

Med TAP via Lissabon til København.

 
Med i prisen
  • Fly København-Lissabon t/r
  • Indenrigsflyvninger i Portugal
  • Skatter og afgifter p.t. kr. 1.241,-
  • Transfers
  • 2 nætter i Lissabon på Hotel Olissippo Marquês de Sá****
  • 6 nætter på MS Infante Don Henrique
  • 8 x morgenmad
  • 6 x frokost (2. 4. 5. 6. 7. og 8. dag)
  • 7 x middag
  • 1 X gallamiddag
  • Skibets vin, øl, juice, mineralvand og kaffe/te inkluderet under frokost og middag om bord
  • Byrundtur i Lissabon
  • Belém og Jerónimosklostret
  • Det maleriske kvarter Alfama
  • Queluzpaladset
  • Byrundtur i Porto med vinsmagning
  • Vinsmagning i Ferradosa
  • Drikkepenge til skibet
  • Rejseleder på hele rejsen
  • Alle priser er inklusive moms
Priser & fakta
12/8 - 2012 13.990,- Bestil
2/9 - 2012 14.990,- Udsolgt
14/10 - 2012 13.990,- Bestil
Tillæg pr. person
2-sengskahyt på B-mellemdæk 800,-
2-sengskahyt på A-øvre dæk 1.250,-
Eneværelse/enekahyt på C-hoveddæk 3.000,-
Eneværelse/enekahyt på B-mellemdæk 3.800,-
Eneværelse/enekahyt på A-øvre dæk 4.200,-
Afbestillingsforsikring 720,-