Zillertal
Busrejse - 9 dage
Mayrhofen i Zillertal er det typiske Tyrol. En bugtende dal og høje bjerge, krystalklare søer, blomstrende enge og en hyggelig by, der er fuld af liv og glade dage.
Zillertal er en af de smukkeste dale i Tyrol. Området er kendt videnom for sin natur, der danner en smuk kulisse for livet i byerne nede i dalen og for de små hytter på bjergskråningerne. Et utal af vandrestier og bjergbaner giver rig lejlighed til at nyde naturen på nærmeste hold. Udover udflugter i naturen har vi inkluderet en tur med den fantastiske Achenseebahn, der nærmest kravler op over bjerget til Achensee. En sejltur på søen hører naturligvis også med.