65-Ferie | Sølvgade 15-17 1307 K | 33 14 65 66
Du er her: Forside Sommer Europa Kroatien Adriaterhavet
Handlinger tilknyttet webside

Kroatien

Tilbage til oversigt

Adriaterhavet

Krydstogt - 8 dage

Langs det sydlige Adriaterhavs eventyrlige kyst og mellem hundredevis af skønne småøer.

Tag med på krydstogt langs en af de smukkeste kyststrækninger i Europa og oplev Adriaterhavets skønhed og charme. Mærk den friske havluft i håret, svøm i det krystalklare vand og indånd duften af cypresser og rosmarin. Vi sejler langs den syddalmatiske kyst mellem hundredevis af skønne øer. Vi besøger flere af dem og vandrer gennem gamle middelalderbyer, der oser af atmosfære, spændende historie og kultur.

MS Emanuel*** er et mindre og yderst charmerende skib med plads til 34 gæster. Skibet er ikke et udpræget krydstogtskib, men et rigtig skib eller yacht, hvor teak og messing er det fremtrædende materiale. 18 kahytter på ca. 9 m2 med godt badeværelse, sikkerhedsboks og delvis aircondition. Kahytterne ligger på hoveddæk og nedre dæk. Alle kahytter har koøje. På hoveddækket kan de åbnes. Skibet har en hyggelig restaurant kombineret med en stemningsfuld bar. Pragtfuldt soldæk og flere gode siddepladser rundt omkring på skibet. Ingen elevator og trapperne er stejle. Dårligt gående bør ikke deltage. MS Emanuel er gennemgribende moderniseret i 2006 og fremstår i bedste stand. Rygning tilladt på soldækket.

1. dag: København - Split - Pucisca

Om morgenen flyver vi fra København til Split. Transfer til havnen hvor vi møder MS Emanuel, vores hjem den næste uge. Under frokosten om bord sejler vi langs Dalmatiens kyst mod øen Brač. Her finder vi ægte middelhavsatmosfære. Øen er kendt for sine hvide sten. Beboerne har i århundreder levet for dem og af dem. Det Hvide Hus i Washington er blandt andet bygget af sten herfra. Besøg på lokalt stenbrud, hvor vi kan beundre nogle af lærlingenes fantastiske arbejder. Tid til at svømme fra en af øens pragtfulde strande. Middag om bord. Vi ligger natten over i Pucisca.

2. dag: Pucisca – Mljet

Blandt de mange øer er en af de smukkeste øen Mljet, som betyder honning. En naturperle med kun 1.000 indbyggere. Efter frokosten besøger vi den fantastiske nationalpark. Her kan vi bl.a. besøge et interssant gammelt abbedi og en kirke. Middag om bord. Vi ligger natten over i Pomena.

3. dag: Pomena – Dubrovnik

Vi sætter kurs mod et af turens højdepunkter: Dubrovnik. Nyd den skønne sejlads på vej til “Adriaterhavets Perle”. Dubrovnik er omkranset af det azurblå hav, og de metertykke fæstningsmure ligger som tunger i vandet. En eventyrlig by, som er fredet af UNESCO. På en guided byrundtur får vi historien om denne smukke middelalderby. Vi ligger i havneområdet Gruz. Middag om bord.

4. dag: Dubrovnik

Dagen er fri til at udforske den dejlige by, eller du kan vælge at deltage i en ekstraudflugt til Montenegro. Frokost på egen hånd i dag. Middag om bord. Ekstraudflugt: til Montenegro 7.30 afgang ad smukke smalle veje skåret ind i bjergskråningerne. Vi skal se stejle bjerge og smuk natur i Europas yngste stat. Byrundtur i Kotor og tid på egen hånd. På vej tilbage gøres ophold i Budva, der er en af de ældste byer langs Adriaterhavets kyst. Hjemkomst til skibet ca. kl. 18.30. (Minimum 15 deltagere). Bestilles sammen med rejsen. Pris pr. person kr. 435,-.

5. dag: Dubrovnik - Šipanska Luka

Nær Dubrovnik ligger en lille øgruppe, der i antikken blev kaldt Elafiti. Den største er øen Šipan. Øens betagende skønhed fik tidligt fyrster og kongelige til at bygge smukke sommerresidenser på øen. Byen Šipanska Luka er en typisk dalmatisk landsby, der stadig har den rolige atmosfære som i gamle dage. Smukt omgivet af krystalklart vand og beklædt med tætte skove er øen et perfekt sted at nyde livet.

6. dag: Šipanska Luka - Trstenik – Korcula

Efter morgenmaden sættes kursen mod den lille by Trstenik på Peljesachalvøen. Slentretur med rejselederen inden vi fortsætter sejladsen langs kysten til Korcula, hvor de lokale påstår, Marco Polo blev født. Korcula er en af de mest besøgte byer på Adriaterhavskysten. Man bliver fascineret af den gamle bydel, som er indbegrebet af eventyr med fantasifulde små gader og små markeder. Korcula er den eneste ø, hvor man stadig danser den originale krigsdans med rigtige sværd. Det skal vi opleve i aften under et rigtigt Moreska folkloreshow. Middag om bord.

7. dag: Korcula - Hvar – Split

Tidlig afgang med kurs mod Hvar. Besøg i byen. Hvar er den længste ø i Adriaterhavet. Først på eftermiddagen fortsætter vi mod Split. Vandretur i Split med lokalguide, hvor vi skal se den romerske kejser Diocletians fantastiske palads. Her mødes nutiden med antikken. I dag er det en slags by i byen, hvor folk stadig bor de romerske bygninger. I aften skal vi nyde kaptajnens middag.

8. dag: Hjemrejse

Tid til at sige farvel til det smukke Adriaterhav. Med bus til lufthavnen og fly til København.

 
Med i prisen
  • Fly København-Split t/r
  • Skatter og afgifter p.t. kr. 417,-
  • Transfers
  • 7 nætter om bord på MS Emanuel
  • Fuld pension om bord (undtagen frokost 4. dag)
  • Kaptajnens middag
  • Alle passager- og havneudgifter
  • Byrundtur med lokalguide i Dubrovnik
  • Mljet nationalpark
  • Korcula inkl. sværddans
  • Byrundtur i Split med lokalguide
  • Drikkepenge til skibet
  • Rejseleder på hele rejsen
  • Alle priser er inklusive moms
Priser & fakta
25/8 - 2012 10.775,- Bestil
Tillæg pr. person
Dobbeltkahyt hoveddæk 800,-
Enekahyt nedredæk 1.850,-
Enekahyt hoveddæk 2.000,-
Afbestillingsforssikring 595,-
Bemærkninger
Der tages forbehold for vejrlig og lokale forhold, der kan medføre ændringer i sejladsen.