65-Ferie | Sølvgade 15-17 1307 K | 33 14 65 66
Du er her: Forside Efterår Europa Italien Piemonte · Nyhed
Handlinger tilknyttet webside

Italien

Tilbage til oversigt

Piemonte · Nyhed

Flyrejse - 6 dage

Piemonte betyder “for foden af bjergene” og er kendt for sine egnsretter, vine og det bølgende landskab.

Denne rejse har haft sidste afgang i 2011. Rejsen vil igen være at finde i sommerkatalog 2012, der udkommer november 2011.

Holder man af god italiensk mad, perlende italienske vine og den skønne italienske natur, så tag med på en rejse til den nordvestlige del af landet. Vi bor i trøffelbyen Alba i den sydlige del af Piemonte. Sansernes region - her skal vi se, smage og smile. Vi vil gerne vise, hvad egnen Piemonte kan byde på. Fra regionen stammer nogle af Italiens bedste vine. Her er trøfler, chokolade, uopdagede kulturskatte og en smuk natur. Vi besøger Torino, Italiens bedst bevarede hemmelighed og landets tidligere hovedstad. På rejsen smager vi på egnens vine, specialiteter og de gode råvarer. To aftener har vi udeladt middagen, så man på egen hånd kan gå på opdagelse i Albas skatkammer af mindre gourmetrestauranter.

På Hotel Savona*** bor vi i hjertet af byen Alba. Savona er et ældre, veldrevet hotel med pæne værelser med bad, telefon, satelit-tv, minibar og aircondition. Morgenmadsrestauranten serverer italiensk morgenmad. Vi spiser tre rigtig gode aftensmåltider på den hyggelige restaurant, som er tilknyttet hotellet.

1. dag: Vinsmagning

Vi flyver fra København til Milano om formiddagen. Vi ankommer til Piemonte med maner. Der er ca. 2 timers kørsel til Asti, hvor vi får en god vinsmagning med en let anretning. Herfra kører vi de sidste 40 km til Alba. Byen er fantastisk. Man bliver tryllebundet af dens ægte italienske charme og de hyggelige stræder.

2. dag: Spumante og Barolo

Vi kører mod nord til Canelli, som er kendt for de mousserende spumantevine. Vi skal naturligvis smage de perlende dråber. Vi fortsætter ud i Piemontes stolthed, vinmarkerne, hvor man producerer nogle af verdens bedste vine. Dolcetto, Barolo, Barbera og Barbaresco er bare nogle af de vine, som dyrkes her. Landskabet er smukt som et postkort med bølgende vinmarker og hyggelige landsbyer. En lokal vinbonde fortæller om vinproduktion og giver en smagsprøve på de kendte vine. “Kongernes vin” kommer fra Barolo. En perle af en landsby med smalle gyder og lokale delikatesseforretninger.

3. dag: Alba

Om formiddagen går vi en historisk byvandring i Alba. Resten af dagen er på egen hånd.

4. dag: Torino og La Morra

Oplev Torino, Italiens bedst bevarede hemmelighed. Byen var Italiens første hovedstad og det bærer den tydeligt præg af. Vi ser det historiske centrum med Palazzo Reale, barokkirken San Lorenzo, Regio Teatro og meget mere. En fælles let frokost nydes på Platti Caffé. Et besøg i La Morra bør vi heller ikke gå glip af. Man bliver imponeret over naturen, og udsigten er storslået. Alba er ét stort mekka af gode restauranter, som bør udforskes på egen hånd. Det er der mulighed for denne aften.

5. dag: Granaost og risproduktion

En af Italiens bedst kendte ingredienser er granaosten. Den kornede struktur har givet osten dens italienske navn, grana, som betyder korn. Der bliver sjældent serveret en pastaret uden grana. Vi besøger en granaproducent og bliver klogere på den karakteristiske ost. Vi fortsætter til Monferrato. Området er kendt for sin risproduktion. Vi besøger gården “Principato di Lucedio”, et kloster bygget i 1200-tallet. På en guidet rundtur hører vi om risproduktion og nyder derefter en let frokost bestående af forskellige slags risotto. Middag på hotellet om aftenen.

6. dag: Milano

Vi kører til Milano, hvor der er mulighed for at spise frokost og udforske byen på egen hånd, inden vi kører mod lufthavnen. Retur til København om aftenen.

 
Med i prisen
  • Fly København-Milano t/r
  • Skatter og afgifter p.t. kr. 267,-
  • 5 x morgenmad
  • 1 x let frokost hos Marchesi ved Asti (1.dag)
  • 1 x vinbondefrokost (2. dag)
  • 1 x let frokost i Torino (4. dag)
  • 1 x risottofrokost (5. dag)
  • 3 x middag (1. 2. og 5. dag)
  • 5 nætter i Piemonte på Hotel Savona***
  • Udflugt til Torino
  • Vinsmagning af piemontevine
  • Vinsmagning i Rochetta
  • Smagning af spumantevine
  • Besøg hos granaostproducent
  • Besøg på risfarm “Principato di Lucedio”.
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
  • Alle priser er inklusive moms