Storbritannien

Der er gode muligheder for at opleve Storbritannien med 65-Ferie og dansk rejseleder.  Tag blandt andet med på storbyferie i det populære London, rundrejser i England, Skotland og Wales eller besøg de britiske øer på et krydstogt. Vi har blandt andet et krydstogt fra København til de britiske øer, men man kan også besøge øerne i forbindelse med vores transatlantiske krydstogt.


Fakta om Storbritannien

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i kortform Storbritannien, er et konstitutionelt monarki, som omfatter England, Skotland, Wales og Nordirland. Storbritannien udgør størstedelen af øgruppen De Britiske Øer ud for den nordvestlige kyst af det europæiske kontinent. Kanaløerne og Isle of Man er i personalunion med Storbritannien (den britiske monark er også statsoverhoved på disse øer), men er ikke en del af det.

Hovedstad: London
Indbyggertal: 62,3 millioner
Areal: 243.610 km2
Sprog: Engelsk
Tidsforskel: - 1 time
Klima: Takket være Golfstrømmen er klimaet på de britiske øer mildt, men de sydvestlige vinde og lavtryk, der passerer ind over øerne fra Atlanterhavet, gør vejrliget meget omskifteligt. Der er ikke store temperaturforskelle mellem sommer og vinter. Det regner en del, hovedsagligt i landets vestlige dele og mest om efteråret. Forårsmånederne er ret tørre.
Valuta: Engelske pund (GBP)