Spanien

Vi har et stort udbud af flyrejser og langtidsrejser til Spanien med dansk rejseleder. Spanien har i mange år været et populært rejsemål og med god grund. Der er mange muligheder for at opleve det dejlige land - lige fra Barcelonas kulturperler og arkitektoniske mesterværker til middelhavsøen Mallorcas smukke natur. Især udbudet af langtidsrejser til Spanien er stort. Her kan du i den danske vinter nyde godt af det lune vejr i kombination med at nyde den flotte natur, gode mad og hyggelige stemning .


Fakta om Spanien

Spanien er et land i Europa, der mod nord grænser op til Atlanterhavet, Andorra og Frankrig, mod syd til Middelhavet og Gibraltar og mod vest til Portugal. Spanien er det største land på Den Iberiske Halvø.
Det spanske kongerige omfatter også øgruppen Balearerne (bl.a. Menorca, Mallorca og Ibiza i Middelhavet), De Kanariske Øer ( bl.a. Gran Canaria, Tenerife og La Gomera i Atlanterhavet) og Persilleøen (i Middelhavet).

Hovedstad: Madrid
Areal: 504.782 km2
Indbyggertal: 4o,3 mio
Sprog: Spansk. Desuden er catalansk, baskisk, galicisk og occitansk også officielle sprog i visse dele af landet.
Tidsforskel: Ingen tidsforskel på fastlandet og Balearerne. - 1 time på De Kanariske Øer.
Klima: Klimaet varierer meget mellem de forskellige landsdele. Ved nordkysten regner det meget, og ved Atlanterhavet er der milde og ikke alt for varme somre. på centralplateauet hersker der udpræget fastlandsklima med varme, tørre somre og ofte ganske kolde vintre. I det sydlige Spanien kan temperaturen inde i landet om sommeren nå op over de 40 grader, mens kysten ud mod Middelhavet har et behageligt klima med megen sol og varme somre samt milde vintre.
Valuta: Euro (EUR)