Slovenien

Slovenien er et af Europas mindste lande, men har masser at byde på. Tag med på en busrejse eller flyrejse til det lille smukke alpeland mellem Østrig og Italien. Gå på opdagelse blandt stejle bjergskråninger, olivenlunde, vinmarker, drypstenshuler og små hyggelige gamle byer med små snævre gader, den lille hyggelige hovedstad Ljubljana eller Sloveniens smukke natur. Tag på vandreferie ved det blågrønne Adriaterhav i feriebyen Portoroz eller slap af ved den smukke Bled sø, der er Sloveniens sidestykke til Gardasøen.


Fakta om Slovenien

Republikken Slovenien er et land i Centraleuropa. Slovenien har en ganske kort kystlinje til Adriaterhavet og grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien.

Hovedstad: Ljubljana
Indbyggertal: 2 millioner
Areal: 20.273 km²
Sprog: Slovensk, italiensk og ungarnsk
Tidsforskel: Ingen
Klima: Ved kysten er der middelhavsklima med varme somre og milde vintre. det indre af landet har fastlandsklima med kolde, snerige vintre og varme somre.
Valuta: Euro (EUR)