Krydstogt på Mosel og Rhinen
Busrejser, Krydstogter
Mosel er nostalgi og romantik. Vinbyerne ligger tæt. Borge på næsten hver en bakketop og en flod, der bugter sig gennem det smukke natursceneri.
Mosel har det hele, og på dette togt har vi 7 nætter om bord på det hyggelige skib MS Normandie. Tid til dejlige oplevelser og til at indsnuse stemningen og romantikken. Vi skal gennem mange sluser på Mosel. Det er imponerende at opleve vores skib blive hævet og sænket blot ved vandets kraft. Det er samtidig også det, der giver flest udfordringer og forsinkelser, især i juli, hvor man giver sluserne det årlige eftersyn. Der er fuld pension på hele rejsen. Alle udflugter køres med 4-stjernet dansk bus, som følger os på hele krydstogtet.
- Beskrivelse:Dobbeltkahyt på panoramadækPris:1.000,-
- Beskrivelse:Enekahyt på hoveddækPris:2.800,-
- Beskrivelse:AfbestillingsforsikringPris:585,-
- 7 x morgenmad
- 8 x frokost
- 6 x middag
- 1 x gallamiddag
- Velkomstcocktail med kanapé
- 7 overnatninger på krydstogtskibet
- 2 vinsmagninger
- Byrundtur i Trier
- Rüdesheim og Drosselgasse
- Entré til Siegfrieds Musikkabinet
- Alle passager- og havneafgifter
- Kuffertservice ved ind- og udskibning
- Drikkepenge til skibet
- Dansk rejseleder på hele rejsen
1. dag: København - Koblenz
Med bus fra Danmark til Koblenz ved Moselfloden. Indskibning. Velkomstcocktail med kanapè og middag.
2. dag: Moselfloden, Traben-Trarbach
Moseldalen er forførende smuk med småbyer og stejle vinmarker. Ved middagstid lægger vi til i Zell. Her skal vi prøvesmage de lokale liflige Moselvine i en ægte vinkælder. Vi kører en tur i det betagende landskab. I løbet af eftermiddagen kommer vi gennem de hyggelige vinbyer. Vi møder skibet igen i Traben-Trarbach. Skibet ligger i denne charmerende vinby natten over.
3. dag: Med kurs mod Trier
Stille og roligt sejler vi op ad floden mod Tysklands ældste by, Trier. Med bussen køres byrundtur. Vi kigger på det romerske amfiteater, besøger byens fornemme basilika og den berømte Porta Nigra. Tid på egen hånd før vi returnerer til skibet. Skibet ligger natten over i Mehring uden for Trier.
4. dag: Fra Trier til Bernkastel
Nyd formiddagens sejlads fra soldækket. Vi skal gennem flere sluser. De stejle vinmarker gør altid indtryk. Vi lægger til i den smukkeste af flodens vinbyer, Bernkastel. Højt over byen knejser ruinerne fra den stolte ridderborg Landshut. Tag turen op til fods sammen med rejselederen (eller kør med minibussen, ikke inkluderet). Fra udsigtscaféen er der en formidabel udsigt over Moseldalen. Kaptajnens gallamiddag serveres i aften.
5. dag: Vinbyen Cochem
Vi sejler om formiddagen og når over middag til den kendte moselby Cochem. Tid i byen inden vi skal til endnu en festlig vinsmagning, denne gang hos firmaet Hieronimi. Firmaet ligger ikke langt fra skibet, så vi går frem og tilbage. Nyd aftensejladsen, se solen gå ned fra dækket, inden vi lægger os til at sove ved den sidste sluse før Koblenz.
6. dag: Den Romantiske Rhin og Rüdesheim
7. dag: Rüdesheim - Koblenz
Afsejling fra Rüdesheim under morgenmaden. Gense Lorelei og de fascinerende borge under formiddagens sejlads. Frokost om bord. Byrundtur til fods i Koblenz. Tag evt svævebanen over floden (ikke inkl.). Afskedsbuffet med underholdning, sang og musik.
8. dag:
Efter morgenmaden kører bussen retur til Danmark. Frokost i Nordtyskland.
Forbundsrepublikken Tyskland er en føderation af 16 stater. Tyskland er et af Europas største lande, placeret i midten af kontinentet, grænsende i nord til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Tjekkiet og Polen. Gennem det tysk-romerske rige kan landet anses som Romerrigets efterfølger.
Hovedstad: Berlin
Indbyggertal: 81,7 millioner
Areal: 357,021 km2
Sprog: Tysk
Tidsforskel: Ingen
Klima: Klimaet er tempereret med et udpræget kystklima i Nordtyskland.
Valuta: Euro (EUR)

