Operarejse og storbyferie i Prag i april

Flyrejser

4 dage

Musiklivet udfolder sig helt utroligt i Prag, det er bare op til os at vælge mellem de mange muligheder.

 “Den Gyldne Stad” er stadig lige populær med sin intimitet og pragtfulde atmosfære. Gåturen fra Karlsbroen til Wenzelspladsen tager kun 20 minutter, men vil man se og opleve byens storhed og skønhed og indsnuse dens atmosfære, ja så tager samme spadseretur vel en dags tid. 
 
Prag byder på hele tre gode operahuse. Her på turen gæster vi de to. Vi har lagt vægt på, at det skal være en afslappet ferie med oplevelser og god tid til at nyde livet i den smukke og romantiske by. Under opholdet i Prag er der halvdagsarrangementer, hvorefter resten af dagtimerne er på egen hånd før aftenens arrangement. Det er stadig både billigt og spændende at gå ud og spise i Prag, hvor der findes et utal af restauranter og hyggelige værtshuse, vinbarer og caféer.
 
Datoer og priser
Denne rejse har haft sidste afrejse i denne sæson. Vi er klar med nye datoer og program sammen med vores vinterkatalog først i august. 
 
Hold øje med siden her, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev for information om nyheder, nye kataloger og gode rejsetips. 
Bemærkninger
Denne rejse har ikke flere afrejsedatoer i 2013.
 
Vi er snart klar med datoer og priser for 2014, så hold øje med denne side.
Tillæg pr. person:
  • Beskrivelse: 
    Eneværelse
    Pris: 
    875,-
  • Beskrivelse: 
    Afbestillingsforsikring
    Pris: 
    310,-
Inkluderet i prisen:
  • Fly København-Prag t/r
  • Skatter og afgifter p.t. kr. 310,- 
  • Transport til hotel t/r
  • 3 x overnatninger
  • 3 x morgenmad
  • 2 x frokost (1. og 4. dag)
  • Sejltur på Moldau
  • Billetter i bedste kategori til forestillingerne
  • Rundvisning på Stænderteatret
  • Besøg på borgen Hradzany
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
1. dag: Fly til Prag og Stænderteatret 
Afrejse fra Københavns lufthavn om formiddagen. Efter ankomst byder vi på frokost efterfulgt af en rundvisning på det historiske Stænderteater fra 1700-tallet. Teatret har stort set ikke ændret sig siden Don Juan havde urpremiere på stedet. Teatret ser frem til vores besøg og byder på rundvisning og champagne …glæd Dem! Vi fortsætter til hotellet og resten af dagen er til egen rådighed.
 
2. dag: Bytur i Prag
Fra Folkets Hus ved Krudttårnet vandrer vi ad Maria Theresias kroningsvej. Undervejs ser vi rådhuset med det astronomiske ur, Tein kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet, og de smukke borgerhuse. Vi slutter ved Karlsbroen, der som bindeled har “smeltet” Prags to bydele sammen. Selve Karlsbroen dateres tilbage til 1200-tallet og er en oplevelse i sig selv. Resten af dagen til egen rådighed. Der er opera om aftenen.
 
3. dag: Borgområdet
Bussen kører os til den højre bred af Mol­dau, hvor vi finder æreskirkegården med St. Peter og Paul kirken. Vi ser kirken og kirkegården, hvor næsten alle kendte kunstnere, der relaterer til den tjekkiske kultur, ligger begravet bl.a. Smetana og Dvorak. Herefter kører vi til kongeborgen Hradzany, hvis historie runder de 1000 år. Borgen og kirken ligger monumentalt højt hævet over Moldau. Her forlader vi bussen og vandrer tværs gennem de smukke og historiske borggårde med St. Vitus katedralen. Måske ønsker De at aflægge indvendigt besøg, dette er på egen hånd. Vi går tilbage ad den smalle gyde ned til Moldau og fortsætter gennem det jødiske kvarter til centrum med de fristende og mere eksklusive forretninger. Resten af dagen til egen rådighed. Der er opera om aftenen.
 
4. dag: Sejltur
Vi vandrer til Moldau og tager en sejltur på floden. Mens båden sejler af sted, nyder vi en let frokost. Den ene seværdighed efter den anden glider forbi. Først på eftermiddagen kører vi til lufthavnen. Hjemkomst om aftenen.

Operaforestillinger:
Afrejse 11/4 - 2013:
  • Rusalka (Antonin Dvorak) kl. 19.00 på statsoperaen
  • Don Carlos (Guiseppe Verdi) kl. 19.00 på statsoperaen 


BW Premier Majestic Plaza****
Stepanska 33, CZ-110 00 Praha 1
Tlf: +420 221 486 100
4-stjernet hotel med al moderne komfort ca. 150 meter fra Wenzelspladsen. Hotellet har 2 barer,2 restauranter, fitness med sauna og whirlpool. Alle værelser har føntørrer og safebox.