Operarejse og storbyferie i Prag · Juni

Flyrejser

4 dage

Musiklivet udfolder sig helt utroligt i Prag, det er bare op til os at vælge mellem de mange muligheder.

“Den Gyldne Stad” er stadig lige populær med sin intimitet og pragtfulde atmosfære. Gåturen fra Karlsbroen til Wenzelspladsen tager kun 20 minutter, men vil man se og opleve byens storhed og skønhed og indsnuse dens egenart, ja så tager samme spadseretur vel en dags tid. 

Prag byder på hele tre gode operahuse. Her på turene gæster vi de to. Vi har lagt vægt på, at det skal være en afslappende ferie med oplevelser og god tid til at nyde livet i den smukke og romantiske by. Under opholdet i Prag er der halvdagsarrangementer, hvorefter resten af dagtimerne er på egen hånd før aftenens forestilling. Det er stadig både billigt og spændende at gå ud at spise i Prag, hvor der findes et utal af restauranter og hyggelige værtshuse, vinbarer og caféer.

Datoer og priser
Afrejse Dage Pris fra
  • Dato: 
    10/6 - 2013
    Antal dage: 
    4
    Pris pr. person: 
    4.925,-
Tillæg pr. person:
  • Beskrivelse: 
    Eneværelse
    Pris: 
    975,-
  • Beskrivelse: 
    Afbestillingsforsikring
    Pris: 
    300,-
Inkluderet i prisen:
  • Fly København-Prag t/r
  • Skatter og afgifter p.t. kr. 310,- 
  • Alle transfers
  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenmad
  • 2 x frokost (1. og 4. dag)
  • Sejltur på Moldau
  • Billetter i bedste kategori til forestillingerne
  • Besøg på borgen Hradcani
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
Hotel ADRIA Praha**** 
Vaclavske namesti 26
CZ-110 Praha 1
4-stjernet luxushotel med al moderne komfort, beliggende på Wenzelspladsen. Hotellet har bar og restaurant. Alle værelser har føntørrer og safebox.
 

1. dag: Fly til Prag
Afrejse fra Københavns Lufthavn om formiddagen. Efter ankomst byder vi på frokost. Vi fortsætter til hotellet og resten af dagen er til egen rådighed.

2. dag: Bytur i Prag
Fra Folkets Hus ved Krudttårnet vandrer vi ad Maria Theresias Kroningsvej. Undervejs ser vi rådhuset med det astronomiske ur, Tein kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet, og de smukke borgerhuse. Vi slutter ved Karlsbroen, der som bindeled har “smeltet” Prags to bydele sammen. Selve Karlsbroen dateres tilbage til 1200-tallet og er en oplevelse i sig selv. Resten af dagen til egen rådighed.

3. dag: Borgområdet
Bussen kører os til den højre bred af Moldau, hvor vi finder æreskirkegården med St. Peter og Paul Kirken. Vi ser kirken og kirkegården, hvor næsten alle kendte kunstnere, der relaterer til den tjekkiske kultur, ligger begravet, bl.a. Smetana og Dvorak. Herefter kører vi til kongeborgen Hradcani, hvis historie runder de 1000 år. Borgen og kirken ligger monumentalt, højt hævet over Moldau. Vi forlader bussen og vandrer tværs gennem de smukke og historiske borggårde med St. Vitus Katedralen. Ønsker De at aflægge indvendigt besøg, kan det foretages på egen hånd. Vi går tilbage ad den smalle gyde ned til Moldau og fortsætter gennem det jødiske kvarter til centrum med de fristende og mere eksklusive forretninger. Resten af dagen til egen rådighed.

4. dag. Sejlrur og hjemrejse
Vi vandrer til Moldau og tager en sejltur på floden. Mens båden sejler, nyder vi en let frokost. Den ene seværdighed efter den anden glider forbi. Først på eftermiddagen kører vi til lufthavnen. Hjemkomst om aftenen.

Operaforestillinger:

 
Afrejse 10/6:
  • 11.06. Tryllefløjten (Mozart) på Stenderteatret
  • 12.06. Barberen i Sevilla (Rossini) på Statsoperaen
 
Refundering ved aflysning eller ændring:
Ved aflysning eller ændring af arrangement, forestilling eller navngiven solist er 65-Ferie ikke forpligtet til at refundere mere end det beløb, arrangøren refunderer. Hvis et arrangement aflyses efter start, refunderes kun det beløb, 65-Ferie eventuelt får tilbage.

 
Tjekkiet

Tjekkiet ( Den Tjekkiske Republik) er et land i Centraleuropa. Det grænser til Polen mod nord, Tyskland mod vest, Østrig mod syd og Slovakiet mod øst.

Hovedstad: Prag

Indbyggertal: 10,5 millioner

Areal: 78.866 km² 

Sprog: Tjekkisk 

Tidsforskel: Ingen

Klima: Tempereret, kølige somre, kolde regnefulde vintre.

Valuta: Tjekkisk koruna (CZK)