Mamma Mias Grækenland
Flyrejse - 10 dage
Skopelos er et ægte græsk eventyr. Alle øens byer er fredede. En rejse for de mere kræsne feriegæster.
Denne rejse har haft sidste afgang i 2010. Rejsen vil være at finde i sommerkatalog 2011, som udkommer november 2010.
Mamma Mia sikke et land! Sporaderne er en gruppe på 4 øer i det nordvestlige Ægæerhav. På Skopelos blev de bedste dele af musical filmen “Mamma Mia” med Meryl Streep, Pierce Brosnan og Colin Firth optaget. Den populære film med den giftefærdige datter, tre potentielle fædre, masser af ABBA hits samt græsk ø-stemning har øget interessen for det ægte Grækenland, hvor de gamle traditioner holdes i hævd. Vinmarker, olivenlunde, frugttræer, pinjeklædte bjergtoppe, sandstrande ud mod det turkisblå hav, kirker, klostre, taverner med retsina, ouzo, moussaká og tzatziki. Maleriske bjerglandsbyers traditionelle huse med balkoner og blomsterkrukker på dørtrinene. Athen tog sit fineste tøj på i forbindelse med OL i 2004, hvor byen var vært, og den har det stadig på. Siden oldtiden har Athen været kendt for sin gæstfrie stemning. Rejsen slutter i Athen med et par dage i den smukke hovedstad.
Galini Wellness Spa & Resort***** Elegant hotel i Kamena Vourla ca. 150 km nord for Athen. Stor swimmingpool, jacuzzi, spa, have og restaurant. Alle værelser med bad og toilet, aircondition, tv og minibar. Hotel Dionyssos*** Charmerende hotel få minutters gang fra havnen i Skopelos by. Swimmingpool og terrasse. Alle værelser indrettet i ægte græsk stil med bad og toilet, aircondition, tv og minibar. Polis Grand Hotel**** Dejligt hotel i hjertet af Athen. Hotellets fantastiske taghaven har en enestående udsigt til Akropolis. Alle værelser med bad og toilet, aircondition, tv, minibar og sikkerhedsboks.
1. dag: Kamena Vourla
Om morgenen afrejse fra København med SAS til Athen. Med bus mod nord til Kamena Vourla, hvor vi bor i 1 nat. Undervejs besøges den berømte vingård Hatzimichalis.
2. dag: Skopelos
Flot 3 timers sejltur fra Agios Konstantinos via Skiathos til Skopelos. Fra havnen spadseres på få minutter til hotellet, hvor vi bor i 6 nætter (bagagen transporteres med minibus). Middag på lokal restaurant på byens smukke torv under platantræerne.
3. dag: Skopelos
Spadseretur gennem Skopelos’ gamle bydel med usædvanlige flotte huse med træbalkoner og et væld af blomster, der kryber op ad bjergskråningerne. Husene er bygget amfiteatralsk op over havnepromenaden, og stejle brolagte gyder og trappegader fører forbi utallige små kirker. Ad højtliggende stræder til det antikke citadel Peparithos, hvorfra udsigten over havet nydes.
4. dag: Fridag
5. dag: Ørundtur på Skopelos
Skopelos opleves bedst i bil, så de små veje benyttes. I taxa langs kysten til Skopelos’ næststørste by Glossa. Nye overraskelser venter ved hvert vejsving, man betages igen og igen af den mageløse natur. Undervejs besøges det lille kloster Sortiros.
6. dag: Fridag
7. dag: Fridag
Ekstra udflugt:
8. dag: Skopelos og Athen
Sidst på eftermiddagen sejles via Skiathos tilbage til fastlandet. Med bus til Athen, hvor vi bor i 2 nætter. Nyd den flotte udsigt fra hotellets tagterrasse med de oplyste bygninger.
9. dag: Athen
Athen byder på mere end 3.000 års kulturhistorie. Forbi byens største og smukkeste plads, Sintagma, Hadrianbuen, parlamentsbygningen, det gamle kongeslot og den græsk-ortodokse domkirke Mitropolea, hvor Prinsesse Anne-Marie og Kong Konstantin blev gift i 1964. Akropolis rejser sig over Athens hustage. Grækenlands berømteste bygningsværk Parthenon templet blev opført i marmor 447-431 f.Kr. til ære for gudinden Athene. Til fods gennem Plákas labyrint af smalle gyder og trappegader fyldt med charmerende huse og gårdhaver, små taverner og butikker.
10. dag: Athen
Formiddagen fri. Besøg evt. det nye Akropolis Museum, som åbnede i sommeren 2009. Her får man et godt indtryk af de fantastiske fund. Afrejse om eftermiddagen med SAS til København.