Bayern og Bodensøen

Busrejser

8 dage

Bodensøen er Tysklands svar på Gardasøen med blomsterøen Mainau som et farverigt kapitel for sig selv. Mondæne Garmisch-Partenkirchen er omgivet af sneklædte alpetoppe.

I hele Sydtyskland er man til højbords med naturen. Grønne enge og skønne bjergpanoramaer slås om opmærksomheden. Eventyrslotte og småbyer er strøet ud mellem høje bjerge og dybe dale, og ved Bodensøens bredder står vinrankerne på rad og række. Grüss Gott er den foretrukne velkomsthilsen, og hjerteligheden og gæstfriheden er lige så storslået som naturen. Vi bor 2 nætter i Meersburg, nærmest med fødderne i Bodensøens vand. I Garmisch-Partenkirchen bor vi midt i byen, hvor der overalt er udsigt til de flotte bjerge med Tysklands højeste bjerg, Zugspitze, som toppen over dem alle. Velkommen til Sydtyskland! 

 

Datoer og priser

AfrejseDagePris fra
16/8 - 201486.695,-Forespørg

Bemærkninger

*Søudsigt: Kun i Meersburg
 *Balkon: Kun i Garmisch-Partenkirchen (men ikke på Hotel Vier Jahreszeiten)

Tillæg pr. person

Eneværelse
810,-
Eneværelse med søudsigt/balkon*
940,-
Dobbeltværelse med søudsigt*
150,-
Komfortværelse
445,-
Søudsigt hhv. komfortværelse*
595,-
Søudsigt/balkon hhv. komfortværelse*
700,-
Søudsigt hhv. superior-værelse med balkon*
1.150,-
Afbestillingsforsikring
395,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 7 x morgenmad
  • 3 x frokost (1. 2. og 8. dag)
  • 5 x aftensmad (ikke 3. 5. og 8. dag)
  • 2 nætter ved Bodensøen
  • 3 nætter i Garmisch-Partenkirchen
  • 2 nætter i Midttyskland
  • Rothenburg ob der Tauber
  • Julemuseum
  • Blomsterøen Mainau
  • Færge Meersburg-Mainau-Meersburg
  • Pause i Lindau
  • Schloss Hohenschwangau
  • Schloss Linderhof
  • Oberammergau
  • Skihopbakken i Garmisch-Partenkirchen
  • Byrundtur i Garmisch-Partenkirchen 
  • Byrundtur i München
  • Hofbräuhaus i München
  • Dansk rejseleder på hele rejsen 
1. dag: MidttysklandKort
Via Rødby-Puttgarden til Midttyskland, hvor vi overnatter.
 
2. dag: Rothenburg ob der Tauber
Vi tilbringer formiddagen i romantiske Rothenburg ob der Tauber. Det var her, Käte Wohlfart begyndte at lave julepynt - året rundt! Vi besøger det lille museum om julen, inden vi spiser frokost. Ankomst til Meersburg sidst på eftermiddagen. Middag på hotellet (på vinhøstrejsen den 4/10 har vi inkl. vin til maden). 
 
3. dag: Mainau
Øen Mainau i Bodensøen tilhører den svenske Bernadotte-familie og er en kæmpe blomsterpark. Vi går til fods til færgen, der fragter os fra Meersburg til Mainau, hvor der er god tid til at nyde parken og de mange blomster. Først på eftermiddagen sejler vi tilbage til Meersburg. Der er mange hyggelige restauranter både på promenaden ved hotellet og i byen, så vi har ikke inkluderet middag. Besøg også én af de stemningsfulde vinbarer og smag den lokale vin. På rejsen den 4/10 har vi i anledning af vinhøsten arrangeret en vinsmagning i byen.

Mainau
Foto: På Øen Mainau besøger vi slottet og den kæmpe blomsterpark.
 
4. dag: Lindau og Hohenschwangau
Formiddagspause i Lindau, der ligger på en halvø ude i Bodensøen. Vi fortsætter til slottet Hohenschwangau, hvorfra der er god udsigt til “Disney-slottet” Neuschwanstein. Godt gående kan besøge Neuschwanstein på egen hånd (mange trapper i slottet). Sidst på eftermiddagen ruller vi ind i Garmisch-Partenkirchen, hvor vi kører en lille rundtur og ser skihopbakken og kaster et blik ned ad den gamle romerske hovedvej Via Appia, nu Ludwigstrasse. Middag på hotellet.

Neuschwanstein
Foto: "Disney-slottet" Neuschwanstein ligger som en drøm og kan ses fra Lindau. Er man frisk kan besøge det flotte slot.
 
5. dag: Schloss Linderhof og Oberammergau
Kong Ludvig II af Bayern var mere eller mindre gal og byggede indtil flere slotte i Bayern. Ét af dem var Schloss Linderhof, ikke langt fra Garmisch-Partenkirchen. Vi besøger det overdådigt udsmykkede slot; godt gående kan på egen hånd besøge grotten, der er udformet som en scene i Wagners opera Tannhäuser. Eftermiddagen tilbringer vi i den bayerske landsby Oberammergau. Middag på egen hånd, der er mange restauranter tæt på hotellet.

Schloss Linderhof
Foto: Her ses Schloss Linderhof som var en af de mange slotte bygget af Kong Ludvig II af Bayern.
 
6. dag: Garmisch-Partenkirchen
Bortset fra en kort byrundtur med rejselederen om formiddagen er dagen til egen disposition. Der er rig lejlighed til at opleve naturen på nærmeste hold i Garmisch-Partenkirchen. Besøg Tysklands højeste bjerg Zugspitze eller nabotoppen Alpspitze, tag en vandretur gennem Partnachklamm, eller benyt en af de utallige vandrestier. Man kan også blot nyde dagen på én af byens caféer, mens øjnene beundrer det omkringliggende bjerglandskab. 
Vi afslutter opholdet i Bayern med en bayersk buffet på en restaurant nær hotellet. 

Zugspitze
Foto: Tager man en tur op på Tysklands højeste bjerg Zugspitze, finder man den mest fantastiske udsigt over de tyske alper.
 
7. dag: München
Vi besøger Bayerns hovedstad München. På en lille byrundtur til fods går vi ad Kaufingerstrasse til bl.a. rådhuset. Vi besøger også det berømte Hofbräuhaus. Overnatning i Midttyskland.

Hofbauhaus
Foto: I det berømte øltelt i i Munchen, Hofbräuhaus, holdt Hitler sin første tale.
 
8. dag: De nye forbundslande
Gennem de nye forbundslande kører vi til Rostock. På færgen til Gedser får vi en sen frokost. 
 
Hotel zum SchiffHotel zum Schiff***
Hyggeligt familiehotel med gågaden til den ene side og søen til den anden. Kort sagt den helt rigtige beliggenhed. Søudsigt fra de fleste værelser. Værelserne er forskellige i størrelse og indretning, men har alle bad, toilet, tv, telefon, hårtørrer, minibar og sikkerhedsboks. Restaurant med terrasse lige ud til søen. Bar. Trådløst internet. 
Hotel Garmischer HofHotel Garmischer Hof***
Hotellet ligger midt i byen, kun et par minutters gang fra gågaden og kurparken. Forskelligartede værelser med eller uden balkon. Alle værelser har som minimum bad, toilet, hårtørrer, tv, telefon, trådløst internet og sikkerhedsboks. Nogle med minibar. Restaurant og bar. Lille wellnessafdeling med sauna, dampbad m.m. Skøn have med udsigt til bjergene. Kurkortet giver bl.a. gratis adgang til mange koncerter i kurparken.