Vinrejse til Italien - Valpolicella

Busrejser

9 dage

Vinrejse til Valpolicella med vinekspert Steen Dansgaard.

Valpolicella i det nordøstlige Italien med de skønne Amarone- og Ripassovine er kendt af vinelskere over hele verden. I samarbejde med vinimportør Steen Dansgaard tilbyder vi en helt unik rejse til området, hvor du både kommer tæt på naturen, oplever Verona, Venedig og Gardasøen og får besøgt ikke mindre end 9 vinproducenter. Du behøver ikke være vinekspert for at deltage, for Steen er med hele vejen og sørger for, at både kendere og novicer får sanset, lært og smagt sig igennem Valpolicella.
 
 Rejsen til og fra Italien foregår med vores danske 4-stjernede bus, så du har gode muligheder for at bringe jeres favoritvine med hjem til Danmark.
Datoer og priser
Afrejse Dage Pris fra
  • Dato: 
    31/8 - 2013
    Antal dage: 
    9
    Pris pr. person: 
    9.475,-
Bemærkninger


Tillæg pr. person:
  • Beskrivelse: 
    Eneværelse
    Pris: 
    1.750,-
  • Beskrivelse: 
    Afbestillingsforsikring
    Pris: 
    570,-
Ekstraarrangementer:
  • Beskrivelse: 
    Operaaften i Verona
    Pris: 
    250,-
Inkluderet i prisen:
  • 4-stjernet bus 
  • 8 x morgenmad 
  • 6 x frokost (2, 3, 5, 6, 7. og 8. dag)
  • 5 x middag ( 1, 3, 5, 7. og 8. dag)
  • 9 x vinsmagning 
  • Udflugt til Venedig 
  • Udflugt til Verona jvf. program 
  • Rejseleder Steen Dansgaard 

Hotel La Pergola***
Via La Guardia 1
37023 Grezzana (VR)
Ligger lige udenfor byen Grezzana i det skønne Valpolicella Classico-område. Fra hotellet er der udsigt til vinmarker, og de smukke Lessinabjerge ligger i baggrunden. Hotellet er for nyligt renoveret og fremstår både moderne og hyggeligt. Hotellet er familiedrevet, og værtsparret er meget gæstfri. Halvdelen af hotellets værelser vender mod vejen, der fører op mod bjergene, den anden halvdel har udsigt til vinmarker og højdedrag. Værelserne er nyrenoverede med TV, toilet og brusebad. Restauranten har en stor terrasse ud mod poolen, hvor det er muligt at spise morgenmad såvel som aftensmad. Selve poolområdet har en fantastisk udsigt til bjergene. La Pergola har bar, billard og fitnessroom. 

Hotel San Vito ***
Via San Vito 34
37024 Negrar
Ligger midt i Valpolicella Classico. Hotellet er stort og har 4 etager. Der findes elevator. Værelserne er lækre med TV, toilet, bad og hårtørrer. Nogle værelser har udsigt til vejen, mens resten vender mod bebyggelse og vinmarker. Hotellet er placeret i starten af Negrardalen, så her bor vi med alle de største Amaroneproducenter indenfor få km. Hotellet er drevet af meget speciel familie – de har 4 voksne børn, der hjælper med på hotellet og alle gør alt, hvad de kan for at få gæsterne til at føle sig hjemme. En meget speciel oplevelse. Hele kælderarealet er hotellets restaurant. Her boede i 1800-tallet en stor vinmager, og kælderen blev brugt som produktionslokaler. Det rustikke præg er beholdt, og restauranten emmer af vinsmagning. Hotellet har også en bar og flere små terrasser,  man kan hygge sig på om aftenen.

1. dag: 
Overnatning i Midttyskland 

2. dag: Bolzano og Valpolicella
Afgang fra hotellet efter morgenmaden. Vi kører til Bolzano, hvor vi skal besøge vinhuset  Gandolfi. Her dækker de op med hvide damaskduge midt det store showroom. Vi vil få flere egnsretter og diverse skønne vine. Der vil være mulighed for lave gode vinkøb her. Videre til  Grezzanadal i Valpolicella, hvor vi tjekker ind på vores hotel. 


3. dag: Amaroneproducenter
Dagen er sat af til besøg hos Amaroneproducenter. Afgang kl. 09.30. Dagen begynder hos Bertani Villa Novare. Det er områdets mest eksklusive producent, og bare et besøg på slottet er imponerende. Her skal vi vises rundt og smage et par af de dyre dråber. Derefter kører vi til Nicolis. Her spiser vi frokost, som består af en 4-retters menu med alle deres vine. Bl.a. skal vi smage deres amarone Ambrosan, som har vundet stor berømmelse. Som den eneste Amarone, blev den i 2011 kåret til en af de TOP 100 vine i verden. Herefter kører vi hjem og spiser aftensmad på hotellet.

4 .dag: Venedig
Venedig er ganske enestående, og alle bør opleve byen mindst en gang i livet. På ca. 2 timer kører vi til Venedig. Her er gaderne erstattet af kanaler. og husene bygget på pæle. Byen kaldes blant andet Adriaterhavets Dronning.  For dem der er interesserede, går vi en byrundtur, og der vil være god tid til på egen hånd at indsuge stemningen i den atmosfærefyldte by. Vi kører retur til vores hotel kl. 21.00.

5. dag: Garda og vinsmagninger
Efter vi har checket ud og pakket bussen, kører vi mod Gardasøen.  Vi spiser frokost på et højdedrag, hvor der ligger en restaurant med den smukkeste udsigt over søen og byen Garda.  Om eftermiddagen tager vi et par timers shopping i den hyggelige lille by Garda. På turen hjem skal vi besøge en lille producent, der hedder Villa Crine.  Her laves der virkelig gode vine  til meget  fornuftige priser. Vi bliver inviteret ind i deres private stuer, og familien er fantastisk gæstfrie. Huset har været i familiens eje tilbage fra 1700-tallet. Få minutters kørsel fra denne producent ligger det Hotel San Vito, hvor vi skal bo på resten af turen.  Hotellet ligger midt mellem de bedste Amaroneproducenter.  Aftensmaden nydes i restauranten. Selve restauranten er fantastisk hyggelig. Den har i flere hundrede år fungeret som en vinproducents kælder, men den er nu ombygget med stor respekt for historien.

6. dag: Verona med operaften
Kl. 10.30 får vi besøg på hotellet  af Luca Papini, der vil sørge for en smagning med vine fra Abruzzo og økologiske vine fra Piacenza.  Herefter kører vi til Verona – en tur på ca. 20 minutter. Vi spiser frokost på en af byens piazzaer. Vi skal se en række af Veronas seværdigheder - blandt andet Romeo og Julies balkon. Resten af dagen tilbringes på egen hånd. Vi mødes dog kl. 20.00, så vi fælles kan gå ind og se operaen Nabucco. Husk selv drikkevarer (alt i glas er strengt forbudt). Der kan købes øl, vand og vin i Arenaen.
Bussen kører først hjem ved midnat efter operaen, så har man fravalgt opera, er der mulighed for at nyde en aften i Verona. 

7. dag: Små familieproducenter
Sen morgenmad og derefter har vi 5 min. kørsel til en meget berømt producent: Santa Sofia. Deres domicil dateres tilbage til en veneziansk fyrste, der opførte villaen i 1600-tallet. Den blev aldrig helt færdigbygget, men er dog et prægtigt bygningsværk. Vi besøger deres ældgamle vinkældre og smager de skønneste vine. Der vil være frokost i nabolaget. Herefter skal vi besøge to meget små producenter. De er fætre og har ikke så meget plads. Vi deler gruppen op, og man har så ca. 1,5 time hver sted. En meget anderledes oplevelse. Den sidste aften på hotellet bliver med stor middag og ikke mindst en tenor, der kommer og synger til kaffen.

8. dag: Innsbruck 

Vi pakker bussen kl. 08.00 og kører derefter hjemad.  Frokosten indtages i den skønne østrigske alpeby Innsbruck.  Der vil være middagsmad og overnatning nær Bayreut.

9. dag: 
Hjemkomst først på aftenen.

Italien
Italien er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord, og Slovenien i øst. På grund af landets form kaldes det i folkemunde tit Støvlelandet.
Italien var tidligere opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Italien omslutter to småstater: Vatikanstaten, der ligger i Rom og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Hovedstad: Rom

Indbyggertal: 60 mio

Areal: 301.230 km²

Sprog: Italiensk

Tidsforskel: Ingen

Klima: I landets nordlige dele er klimaet tempereret, men i syd er der middelhavsklima med varme somre og milde regnfulde vintre. Jo længere sydpå, man kommer jo mindre regner det, og det sydlige Italien er meget tørt.

Valuta: Euro (EUR)