Myanmar

Myanmar, tidligere kaldet Burma, er en af tidens mest interessante rejsemål. Efter politiker og nobelpristager Aung San Suu Kyi blev løsladt i november 2010, har der fra hele verden været en kolossal interesse i at besøge dette eventyrlige land. Man skal ikke vente for længe, hvis man skal opleve det uspolerede og autentiske Myanmar. Tag med 65-Ferie til "det nye østen" og få en helt unik og anderledes rejseoplevelse.


Fakta om Myanmar

Myanmar (det tidligere Burma) er en forbundsstat eller union i Sydøstasien med grænser mod Bangladesh og Indien i vest, Kina i nordøst, Laos i øst og Thailand i sydøst. Landet har over 2.000 km kystlinie mod Andamanhavet og Bengalbugten.

Hovedstad: Naypyidaw
Indbyggertal: 53 millioner
Areal: 678.500 km²
Sprog: Burmesisk
Tidsforskel: + 7 timer
Klima: Klimaet er tropisk med monsunregn mellem maj og oktober.
Valuta: Kyat (MMK)