Krydstogter

Krydstogtet er en mere og mere populær rejseform, og af god grund. Man pakker ud og finder sig til rette i sin hyggelige kahyt, hvorefter det flydende hotel roligt fører dig rundt til spændende destinationer i hele verden. Vores krydstogter spænder helt fra flodkrydstogter med hyggelige små skibe til større luksusskibe fra Royal Caribbean, der eksempelvis kan fører dig spændende steder hen som Sibirien, Alaska og vore mere hjemmelige Østersøen. Fælles for alle er, at et krydstogt er en utrolig behagelig og hyggelig rejseform kombineret med spændende destinationer.
Klik her for at læse mere om vores krydstogter eller se alle krydstogterne herunder.

Med vores store udvalg af krydstogter kan vi byde dig velkommen om bord hele året rundt. Oplev det spirende forår i Belgien, rejs igennem det eventyrlige Rusland i sommermånederne, tag på efterårskrydstog på Donau eller fejr julen og nytåret til vands. Der er noget for enhver smag. Vi tilbyder krydstogter indenfor kategorierne 65 Eventyr, 65 Classic og 65 Mix på alt fra 4 dage til de længere krydstogtsrejser på 20 dage.

Har du lyst til at rejse ud i verdens som en sand globetrotter, er vores eventyrlige krydstogter måske noget for dig. Vores 65 Eventyr krydstogter byder på rejser til ubeskrivelige og smukke omgivelser, hvor der er tid til fordybelse på egen hånd og med resten af gruppen. Du vil med garanti komme hjem med en masse oplevelser i bagagen.

Kan du lide kombinationen af oplevelser, afslapning, hygge og fællesskab er vores krydstogter inden for kategorien 65 Classic ideel for dig. Vi tilbyder dig hele pakken med daglige eksklusioner med vores kompetente rejseledere og lækre middage med underholdning om aftenen. Der er mulighed for at skabe nye bekendtskaber, samtidig med at man bliver rig på oplevelser.

65 Mix er for dig, der godt kan lide at på opdagelse på egen hånd. Prøv f.eks. vores krydstogt op langs Moselfloden og videre op af Rhinen byder på naturskønne omgivelser i et roligt tempo. Foruden de arrangerede udflugter med vores rejseledere, er der afsat masser af tid til at besøge nærliggende byer, museer og caféer på egen hånd.

Har du aldrig været på krydstogt før og er du i tvivl om hvorvidt krydstogtsrejser er noget for dig, er der rig mulighed for at prøve det af med vores udbud af kortere krydstogter. Vi tilbyder rejser på blot 4 - 5 dage, hvor der er tilrettelagt tid til både ro og afslapning samt udflugter til lands, hvor en af vores professionelle rejseledere vil fortælle om de spændende destinationer og deres historiske beretninger.

Kom med og nyd den friske havluft, eller det rolige liv langs floder og kanaler. Tag på opdagelse og oplev byerne helt tæt på, og lad os underholde dig med forestillinger og operetter (udvalgte ture) når mørket falder på. Vi ser frem til at byde dig velkommen om bord.

Leder du efter et krydstogt til et bestemt land eller rejsemål? Så udfyld rejseform og land/rejsemål i søgeformularen i venstre side.