Australien
Navnet 'Australien' kommer fra det latinske udtryk terra incognita australis ("ukendt sydligt land").
Australien er et kontinent og samtidig en stat på den sydlige halvkugle nordvest for New Zealand og syd for Indonesien, Østtimor og Papua Ny Guinea. Landet er det 6. største i verden. I Australien bor hvide efterkommere af europæere, asiater og den oprindelige befolkning, aboriginerne.
Hovedstad: Canberra
Største by: Sydney
Møntfod: Australske dollar (AUD)
Areal: 7.686.850 km²
Indbyggertal: 22,5 millioner
Sprog: Engelsk
Regeringsform: Føderal parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki.
Religion: Australien har ingen statsreligion, men 68% af befolkningen definerer sig selv som kristne (21% anglikanere, 27% katolikker). Buddhister, muslimer, konfusianere og andre grupper udgør ca. 5 % mens resten af befolkningen er ikke-troende.
Tidsforskel: + 7 til 9 timer
Klima: Australien er kendt for sine mange solskinstimer. I store dele af landet er klimaet kendetegnet af tørke, der sætter visse begrænsninger for dyre- og menneskelivet. Nedbøren varierer dog betydeligt mellem de forskellige egne. I det nordlige Australien, der har tropisk klima, kan der forekomme heftige regnskyl og orkaner. I kontinentets indre egne er der varmt og tørt fastlandsklima med store forskelle mellem dag- og nattemperaturen.
I de sydlige og vestlige kystområder er der et tempereret klima, der minder om klimaet i Middelhavet.